fbpx

Lewandowski kan score mål nummer 100 i aften

Peter Vyff - 26.11.24

// Champions League // Robert Lewandowski

Barca kan i aften tage et stort skridt mod videre kvalifikation i Champions League med en sejr over Brest. Udover de tre point, er kampen samtidig også en mulighed for Robert Lewandowski, der kan score sit mål nummer 100 i turneringen.

Cristiano Ronald og Lionel Messi har i mere end et halvandet årti stået for de mest overvældende præstationer i Champions League, hvor de undervejs etablerede sig som nogle af historiens allerbedste fodboldspillere. Deres personlige statistikker taler efterhånden for sig selv, og de er stadig de eneste to spillere, der har formået at score 100 mål i turneringen.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Robert Lewandowski er dog meget tæt på at kunne gøre dem kunsten efter, og finder han målet i aften mod Brest, bliver han kun den tredje spiller i Champions League, der runder den imponerende milepæl. Og som angriberen har præsteret i denne sæson, hvor det allerede er blevet til 20 scoringer, er der stor chance for at han finder målet mod franskmændene.

Catalanerne er samtidig fortsat uden Lamine Yamal, og derfor bliver der med stor sandsynlighed kigget på Lewandowski eller Raphinha, når bolden skal puttes i kassen. Og eftersom Barca er gået sejrsløse fra banen i de sidste to kampe, forventer Hansi Flick ikke andet end tre point mod Brest.

Der hviler derfor et stort pres på den 36-årige stjerneangriber, der med sit mål nummer 100 kan skrive sig ind i historiebøgerne. Der er dog fortsat noget vej op til Ronaldo og Messi, der henholdsvis har scoret 140 og 129 mål, dog er Lewandowski langt foran Thomas Müller, der med 54 mål er den næstmest scorende af nuværende spillere i turneringen.


© Imago

.:FORSIDE:.