Lewandowski: 'Jeg var fysisk og mentalt langt nede'
FCBARCELONA.DK - 08.06.25
Lewandowski modtager fortsat kritik for sit afbud til Polens to landskampe og det har fået Barca-angriberen til at forklare sig nærmere til de polske medier. Her afslører han, at han både fysisk og mentalt var belastet efter sæsonafslutningen.
Det er polske TVP der har talt med Robert Lewandowski om afbuddet til Polens to landskampe mod Moldova og Finland.
'Jeg behøver ikke forklare mine motiver for at tage denne beslutning. Om den var rigtig? Det var den på det tidspunkt jeg tog den. Jeg ringede til træner Probierz for at tage en ærlig snak og jeg sagde, at jeg ikke havde det fysisk eller mentalt godt. Jeg var nede på det tidspunkt og følte, at det ikke ville hjælpe mig at tage med landsholdet' lyder det fra Barca-angriberen.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Folk har ikke alle informationer, men der antydes noget og drages forkerte konklusioner. Der er ikke mange der virkelig ved, hvordan jeg har det. Tilhængerne ville gerne vide det hele, men det er ikke muligt. Med al respekt, så er der ingen fra medierne der tænkte, udover den fysiske træthed, er der også er mental træthed. Hvem af jer ved hvordan jeg har det og hvad der er bedst for mig? Jeg har mine egne idéer og jeg tænkte på, hvad der ville være bedst med hensyn til næste sæson' fortsætter han.
Han erkender til sidst, at han aktivt forsøger at holde kritikken på afstand. 'Jeg har lært, at hvis man ikke holder det hele på afstand, så er det svært at holde sig på højeste niveau. Det har aldrig været vigtigt for mig, at alle kunne lide mig. Jeg har ikke daglig kontakt med journalisterne. Jeg distancerer mig fra alt dette. At leve op til 40 millioner personers forventninger gennem så mange år er ingen nem opgave, så nogle gange har jeg brug for at slappe af' afslutter Lewandowski.
© Getty Images// Robert Lewandowski