fbpx

Lewandowski: 'Jeg ønskede ikke at blive i Europa'

Søren Wennerwald - 15.07.26

 


Robert Lewandowski blev i går præsenteret som ny spiller for amerikanske Chicago Fire og her satte han også ord på afskeden med Barca. Han forsikrede om, at han ikke ønskede at spille for en anden europæisk klub.

Der var mange rygter om Lewandowskis mulige destinationer, efter at han havde meldt ud, at han stoppede i Barca. Valget faldt på Chicago, der tog flot imod ham i går.

'Jeg er utrolig glad for at være her, og jeg ser et potentiale til at vinde flere titler. Det er et nyt skridt i mit liv, og jeg håber, jeg kan nyde det. Sammen med staben og spillerne vil vi stå stærkt i forhold til at opnå store ting i denne sæson' lød det fra den polske angriber ifølge avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han fortalte også, at Europa aldrig reelt aldrig var noget han søgte. 'Min tid i Barcelona er forbi, og efter det ønskede jeg ikke at fortsætte i Europa. Jeg kunne ikke forestille mig at spille for en anden europæisk klub end Barca. Det er ikke nemt at flytte, men vi er meget spændte. Det er en ny oplevelse' sagde han videre.

Chicagos træner, Gregg Berhalter, var tydelig meget begejstret for ankomsten af Lewandowski. 'Det er en historisk dag for Chicago. Tak til Robert for at vælge os. Han har scoret over 700 mål i de store europæiske ligaer. Dette er en utrolig vigtig signing for os. Vi er meget begejstrede for at byde ham velkommen. Han er ikke kun en fantastisk fodboldspiller, han er også et fantastisk menneske,' påpegede den amerikanske træner på et pressemøde.

lewandowski87F
© Getty Images

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.