fbpx

Lewandowski er eneste starter i alle 20 kampe

FCBARCELONA.DK - 02.12.24

 


Med sine 36 år er Robert Lewandowski alderspræsident i Barcas meget unge trup, men det afholder ikke den polske angriber fra at være den eneste i truppen, der er startet på banen i samtlige 20 kampe indtil nu.

Lewandowski er kendt og beundret for at passe godt på sin krop og fysik og man kan ikke se på hans præstationer, at han rundede 36 år i sommer. Denne sæson leverer han på allerhøjeste niveau med 22 mål i holdets 20 kampe, fordelt med 15 scoringer i La Liga og syv i Champions League. Det gør ham til topscorer i begge turneringer.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Hans scoringsgennemsnit ligger således på 1,1 mål og kun i to sæsoner i den lange karriere, har han scoret mere efter 20 kampe. Det vidner om et meget højt niveau denne sæson.

Samtidig kan Lewandowski bryste sig af, at han er den eneste i Barcas trup, der har figureret i Hansi Flicks startoptilling i samtlige 20 kampe.

Hansi Flick passer dog på Lewandowski og har skiftet ham ud i nogle af kampene. Derfor er polakken kun den spiller med tredjeflest spillede minutter. Han har samlet set været på banen i 1.662 minutter, kun overgået af Iñigo Martínez med 1.686 og Raphinha med 1.666.

Robert Lewandowski er helt sikkert også med fra start, når Barca i morgen aften møder Mallorca på udebane i ligaens 16. spillerunde.

lewandowski31F
© Imago

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.