Lewandowski: 'At brænde et straffespark kan ske'
FCBARCELONA.DK - 07.10.25
Robert Lewandowski fik skurkerollen, da Barca søndag aften måtte se sig besejret af Sevilla med 4-1. Polakken brændte et straffespark der kunne have betydet en udligning og nu har han kommenteret sin aktion.
Bagud 2-0 fik Barca reduceret til 2-1 kort inden pausen i udekampen mod Sevilla, på en eftermiddag hvor det ikke fungerede for catalanerne. Et kvarter før tid blev der dømt straffe til Barca og det tog Lewandowski sig af. Det var en gylden mulighed for at udligne, men han brændte ved at sende bolden forbi mål.
Artiklen fortsætter under billedet

Nu er Barca-angriberen rejst hjem til Polen for at slutte sig til landsholdet og det var i den forbindelse, at han i går satte ord på sin afbrænder.
'Det er velkendt, at kampe som den i går sker. Sådan er fodbold. Det går ikke altid, som man ønsker og brændte straffespark er en del af spillet. I dag gør det ondt, men jeg håber, vi reagerer positivt. Den slags situationer kan gøre os stærkere. Vi hungrer efter revanche og det skal vi vise på banen' lød det fra ham.
© Getty Images// Robert Lewandowski