Lewandowski: '101 mål er et dejligt tal'
FCBARCELONA.DK - 27.11.24
// Champions League // Robert Lewandowski // Brest
Lewandowski var naturligt målet for mange journalister, da kampen mod Brest var fløjtet af. Med sine to mål kom polakken op på 101 mål i Champions League og det var han tydeligt stolt over, da han udtalte sig efter kampen.
'Jeg er både glad og lykkelig. Det er et dejligt tal. Jeg har i mange år troet, at jeg ikke kunne nå mere end 100 mål i Champions League' lød det fra ham.
Her er hvad polakken også sagde:
Artiklen fortsætter under annoncen
Kun Ronaldo og Messi er over 100 mål også:'Det er godt at være i selskab med Cristiano og Messi. Vi spillede som et hold, men nu gælder det om at se fremad i ligaen og i Champions League'.
Ikke Barcas bedste kamp:'Nogle gange spiller vi lidt langsomt, men havde vi været lidt mere tålmodige, kunne vi have scoret to mål mere i anden halvleg. Vi vandt dog i sidste ende med 3-0 og det er vi glade for'.
Problemer med spillet:'Vi har ikke spillet godt efter landskampspausen og vi ved, at vi skal levere 100% fra første minut i hver eneste kamp'.
Lewandowskis mange mål denne sæson:'Det vigtigste er, at vinde alle kampene, og at jeg kan hjælpe holdet med at score. Vi skal vinde resten af årets kampe'.
© Imago