fbpx

Lenglets udvikling skaber glæde i Barcelona

FCBARCELONA.DK - 10.02.24

// Clement Lenglet

Barca har udlejet Clement Lenglet til Aston Villa denne sæson og håbet er, at kunne sælge ham til en god pris til sommer. Derfor skaber det glæde i Barcelona, at franskmanden gør det rigtig godt for tiden.

Lenglet havde en svær start i Aston Villa, hvor træner Unai Emery for det meste placerede ham på bænken. Han blev kun brugt i Conference League og først i decemner begyndte Emery at se Lenglets vej.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Her må man sige at den franske forsvarsspiller har grebet chancen, for han er startet inde i Aston Villas seneste ni kampe i træk, hvor han har spillet i alt 782 minutter ud af 810 mulige, hvilket vidner om stor tillid fra trænerens side.

For Barca er det en rigtig god nyhed, at Lenglet er blevet stamspiller hos et af topholdene i Premier League, for det vil både være med til at øge interessen og prisen på spilleren, der har kontrakt med Barca til 2026.

Men mindre Barcas kommende træner ønsker at tage Lenglet tilbage, er det planen at sætte franskmanden på markedet til sommer i håbet om en pæn indtægt.



.:FORSIDE:.