Lenglet: 'Vi var meget uheldige'

FCBARCELONA.DK - 22.01.21

© Getty Images

Det var en lettet Clement Lenglet, som efter den forlængede spilletid og sejren på 0-2 over Cornellá i Copa del Rey talte med pressen. Her beklagede han sig over alle de chancer, som catalanerne havde misbrugt.

Læs franskmandens udtalelser herunder.

'I dag synes jeg, at vi var meget uheldige med ikke at score før vi gjorde. Derudover må vi også indrømme, at vi ikke var aggresive nok i vores søgen på en scoring. Det er dog altid svært, når modstanderne spiller som de gjorde i dag. I lang tid gik alt imod os. To brændte straffespark, mange store chancer misbrugt og forlænget spilletid. Det vigtige er dog, at vi fik sejren'.

'Der er helt klart nogle ting, som skal forbedres. Det gælder selvfølgelig også straffesparkene, som vi ikke har været gode nok til. Vi mangler en del spillere på grund af skader og måske derfor er vi ikke alle i topform, men det skal ikke være nogen undskyldning. Vi har dog brug for at være flere spillere til rådighed'.

'Dembélé viste igen, at han går forrest. Han gemmer sig ikke. Han var meget sur over at have brændt et straffespark, men han gav ikke op og scorede så'.

'Jeg er ikke en af kaptajnerne på holdet, men i dag fik jeg lov at bære anførerbindet og det er jeg meget stolt over'.

.:FORSIDE:.