fbpx
Annonce

Lenglet: 'Vi kan stadig vinde ligaen'

FCBARCELONA.DK - 24.11.20

© FC Barcelona
// Champions League

Det var Clement Lenglet der holdt pressemøde i går op til kampen i aften mod Dynamo Kiev. Her understregede han behovet for at defensiven forbedres, men han forsikrede samtidig om, at ligaen stadig kan vindes.

Her er hvad Lenglet udtalte:

Kampen mod Dynamo Kiev:
'Den er vigtig af mange årsager. Vi skal have et godt resultat for fortsat at være godt med og det kan også give vores træner mulighed for rotationer, hvis vi vinder i morgen'.

Mange skader i truppen:
'Det er meget uheldigt. Det er ikke mig der afgør om der skal købes ind eller ej, eller om man kan. Heldigvis er jeg ikke skadet og jeg håber det fortsætter sådan, så jeg kan hjælpe holdet'.

Der lukkes mange mål ind:
'Vi mangler at være mere aggressive og kontrollere begivenhederne. Vi har lukket mål ind på afgørende tidspunkter og det aspekt skal vi forbedre. Vi så det mod Atlético, hvor deres mål blev afgørende. Vi skal blive bedre i forsvaret og det gælder alle. Der skal ikke lukkes så mange mål ind'.

Koemans 4-2-3-1 system:
'Jeg synes ikke at dette system er sværere at forstå, for i starten så det solidt ud. Derefter lavede vi fejl og lukkede mål ind. Hele holdet skal blive mere solidt og det arbejder vi på, for det er vigtigt for at kunne vinde'.

Piqués alvorlige knæskade:
'Jeg kan kun sige, at Piqués fravær er alvorligt, for han har været her i mange år, så det påvirker os. Træneren afgør hvem der skal på banen og jeg føler mig parat til at yde mit bedste'.

Problemerne i ligaen:
'Vi kan godt vinde ligaen. Der mangler mange kampe og mange point er på spil. Hvis vi opgav allerede nu, ville vi ikke være professionelle. Det ville være mangel på respekt overfor folk. Vi skal have vendt situationen'.

.:FORSIDE:.