fbpx
Annonce

Lenglet: 'Vi gjorde hvad vi skulle - at vinde'

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.05.21

// Valencia


I søndagens sejr over Valencia på udebane var Clement Lenglet tilbage i startopstillingen efter, at han fik en pause i kampen mod Granada. Efter kampen var det ikke meget franskmanden havde at sige, men han var glad for sejren.

Efter torsdagens skuffende nederlag hjemme på Camp Nou mod Granada var Barca forpligtet til at vinde over Valencia søndag aften, for ikke at komme for langt bagud i forhold til de andre tophold. Derfor var Lenglet da også glad for sejren.

'Vi har gjort det vi skulle gøre, at vinde over Valencia. I de sidste par kampe, vi har spillet, har modstanderne hele tiden scoret på deres chancer. Vi skal være mere opmærksomme, når modstanderne angriber os' sagde han efter kampen mod Valencia.

Der resterer nu kun fire kampe tilbage for Barca i ligaen, hvor hvert point tæller i kampen om mesterskabet. Derfor sagde Lenglet, at han sammen med holdet vil gøre alt hvad de kan for at vinde. 'Vi kommer til at spille alle de resterende kampe, som var de den sidste' afsluttede han.

De sidste fire kampe, som Barca har tilbage i La Liga, er mod Altético Madrid i næste weekend på Camp Nou, dernæst gælder det en tur til Valencia mod Levante, efter det møder catalanerne Celta Vigo i Barcelona og den sidste kamp spilles den 23. maj mod Eibar på udebane.

.:FORSIDE:.