Lenglet: 'Det giver selvtillid, at vi ikke lukker mål ind'

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.12.20


Clement Lenglet var tilbage i startopstillingen i sejren over Ferencvaros i går efter, at han i weekenden måtte udgå med en skade. Efter sejren over det ungarnske hold udtalte han sig til pressen. Læs hvad han sagde her.

'Vi skabte en første halvleg med mål og masser af chancer, men vores anden halvleg havde også kvalitet. Der er intet, som har ændret sig. Vi følger stadig de samme idéer, som vi hele tiden har gjort' sagde han.

Han uddybede: 'Det der er nu er bare, at resultaterne er med os og vi lukker ikke mål ind. Det giver os selvtillid, at vi ikke lukker mål ind. Vi står sammen om at vinde' afsluttede han.

I sejren over Ferencvaros spillede Lenglet 64 minutter, hvor han gjorde en god figur. Han lignede ikke en spiller, der blev skadet mod Osasuna. Han blev sandsynligvis skiftet ud, fordi Ronald Koeman ønskede at skåne den franske forsvarsspiller.

.:FORSIDE:.