fbpx
Annonce

Lenglet: 'Vi står tilbage med blandede følelser'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 19.12.19

© Getty Images
// El Clásico

Barca havde onsdag aften store vanskeligheder med at dæmme op for Real Madrids energiske spil. Clément Lenglet erkendte efter kampen, at man står tilbage med en noget blandet fornemmelse efter 0-0 resultatet.

Clément Lenglet havde en travl dag på kontoret i onsdagens målløse El Clásico. Madrilanerne virkede til at have fundet et andet gear frem end Barcelona til kampen, hvilket gik hårdt ud over den catalanske defensiv, der konstant måtte være på dupperne.

'Vi manglede at finde vores angribere, men hver gang det lykkedes, skabte vi chancer. Det var svært fordi Madrid spillede en god kamp og vi skal arbejde på at få rettet tingene' udtalte han.

Den franske centerforsvarer kom i fokus efter et sammenstød med Real Madrids Raphaël Varane i Barca-feltet, der i nogens optik lignede et straffespark. Lenglet mener dog ikke, at kontakten på nogen måde var i den kaliber.

'Jeg ville heade til bolden og få ekstra kraft i bevægelsen, for at bolden skulle ryge længere væk. Uheldigvis ramte jeg Varanes ben. Jeg bryder mig ikke om at sparke folk. I min optik var der ikke straffe. Det var mig der var i situationen og jeg ved, at jeg ikke lavede en forseelse. Hvis nogen mener, at der var straffespark, er det deres holdning' lød det klart i mæglet fra franskmanden.

Barcelona formåede aldrig at sætte sig på kampen, men kom ikke desto mindre frem til et par klare chancer, dog uden den sidste skarphed foran mål. 'Vi står tilbage med en følelese af at have mistet to point. Vi missede store chancer, og det efterlader os med blandede følelser' afsluttede Lenglet.

.:FORSIDE:.