Messi: 'Guardiola er den bedste træner af alle'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 10.10.19

© Getty Images

Messi deltog i går i et åbenhjertigt interview med radiostationen RAC1. Her kom Barca-kaptajnen blandt andet ind på nogle af de mest skelsættende begivenheder og trænere i hans utrolige karriere.

Argentineren løftede i et dybdegående interview sløret for sine største karrieremæssige opture og nedture, de dygtigste trænere og modstandere, han igennem tiden er stødt på, samt sine bedste præstationer på banen.

Her er hvad han kom ind på:

Den bedste version af Messi
'Hvert år forsøger jeg at forbedre mig. Især tiden under Guardiola var dog meget speciel. Jeg voksede enormt som spiller, efter han kom til'.

Det størtste øjeblik i karrieren
'Det er svært, fordi jeg har været så heldig at opleve en hel del i forskellige episoder af mit liv. Jeg tænker, at Guardiolas tid som træner var en af de bedste perioder for mig som spiller'.

Det værste øjeblik i karrieren
'2013 og 2014. Jeg blev skadet i to eller tre måneder. Efterfølgende rejste jeg til Argentina for at komme mig'.

Karrierens hidtil bedste mål
'Det mål jeg scorede i Rom. Hovedstødet, der sikrede os Champions League-trofæet (i 2008/09 sæsonen, red.).'

Det stærkeste forsvar han har stået overfor
'Skal jeg pege på ét? Det ved jeg ikke. Vi har haft mange svære modstandere. Engelske hold har altid været hårde at spille overfor. Jeg vil ikke kunne nævne et enkelt, men der har været mange.'

Den bedste modstander
'Det spanske landshold. Vi spillede en venskabskamp på Atlético de Madrids stadion med Maradona som træner, forud for VM i 2010 (Spanien vandt kampen 2-1, red.). Det var en af de gange, hvor modstanderen virkelig overraskede mig. Sidste gang vi mødte Spanien, hvor jeg ikke spillede, blev jeg også mindet om, hvad det er vi prøver på (i Barcelona, red.): at underminere modstanderen ved at have bolden (Spanien vandt i dette tilfælde 6-1, red.)'.

Messis bedste kamp
'Champions League-semifinalen mod Real Madrid (2010/11, red.), som vi vandt 2-0. Den kamp var unik'.

En holdkammerat han gerne ville have undgået
'Jeg har altid haft et godt forhold til alle, som har været forbi klubben. Jeg tror ikke, at nogen kan sige noget dårligt om, hvordan jeg er som person i omklædningsrummet'.

Den bedste træner
'Guardiola. Han er den bedste af alle, meget tæt forfulgt af Luis Enrique'.

.:FORSIDE:.