Selvom Iñaki Peña har siddet på bænken i nogle kampe, er der ingen tvivl om, at han har gjort det godt i fraværet af Marc-André ter Stegen. Ledelsen skulle således også være klar til at tilbyde målmanden en kontraktforlængelse.
Iñaki Peña endte med at blive et stort samtaleemne i tirsdags efter den underholdende 5-4 sejr over Benfica, hvor han end ikke kom på banen. Spanierens kollega i målet, Wojciech Szczesny, havde nemlig ikke verdens bedste kamp, hvor han usikker ud i flere situationer og endte med at koste et par mål.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der blev derfor stillet store spørgsmålstegn til fravalget af Iñaki Peña, hvis plads i målet er blevet mere usikker efter årsskiftet. Siden årsskiftet har Hansi Flick langt oftere taget Szczesny i brug efter, at han er kommet i kampform, men ifølge avisen Mundo Deportivo har situationen ikke ændret sig drastisk for Peña.
Ledelsen skulle nemlig være klar til at diskutere en kontraktforlængelse med Peña, da man er meget tilfredse med hans præstationer i målet. Spanieren har vist sig som en dygtig afløser for Ter Stegen, der først forventes at vende retur til næste sæson.
Den 25-årige Peña har samtidig kontraktudløb i 2026, og ledelsen ønsker ikke at komme ud i en situation, hvor der er en chance for, at han forlader klubben gratis. Catalanernes tillid betragtes som et klart tegn på, at man tror på, at han kan udvikle sig til holdets førstemålmand i fremtiden.
Spanieren har dog hidtil forholdt sig ganske rolig rolig omkring sin fremtid, da han i stedet har fokuseret på at præstere godt på banen. Udsigten til at blive førstevalget i målet vil dog helt sikkert være en stor motivation for Peña, selvom det med sikkerhed også er fristrende at skifte til en klub, hvor han er sikret fast spilletid.
© Getty Images// Iñaki Peña