fbpx
Annonce

Ledelsen har fire strategier klar til at redde økonomien

Peter Vyff - 30.04.22

// Joan Laporta

Ledelsen har sat sig for at forstærke holdet markant i det kommende transfervindue. Hvis det skal lykkes bliver man nødt til at løse situationen omkring Financial Fair Play, hvor holdets forbrugsgrænse er dybt i minus.

Barca har haft en dårlig sæson, og det skal der laves kraftigt om på. Ifølge flere medier er Xavi opsat på at forstærke holdet markant, og han har eftersigende bedt ledelsen om syv nyindkøb.

Catalanerne har angiveligt allerede lukket signingerne af Andreas Christensen og Franck Kessié, som ankommer transferfrit til Camp Nou efter denne sæson. Ifølge avisen Sport kommer der dog ikke yderligere handler, før ledelsen har fundet en løsning på FFP-situationen, hvor holdets øjeblikkelige forbrugsgrænse er i minus med 144 millioner euro.

Catalanske Sport er dog kommet med en opløftende melding til Barca-fans, idet Joan Laporta og hans stab allerede har klargjort fire strategier, der skal styrke den skrantende økonomi.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den omdiskuterede aftale med kapitalfonden CVC menes at være forhandlet på plads. Salget at tv-rettighederne kan indbringe op imod 270 millioner euro, og handlen bliver eftersigende underskrevet den 30. juni.

Den anden strategi omhandler salget af Barca Studios, som er de studier, hvor alt indhold og reklamer til Barca TV bliver produceret. Catalanerne har angiveligt modtaget et tilbud for 49% af Barca Studios, og beløbet menes at være i omegnen af 350 millioner euro.

Joan Laporta og hans stab har også længe haft fokus på at forbedre fremtiden for Barca Licensing & Merchandising, som i fremtiden skal fungere som en større indtægtskilde på Camp Nou.

Ledelsen bliver også nød til at skille sig af med en stor del af førsteholdstruppen, hvis der skal være plads til nyindkøb. Spillere som Neto, Memphis Depay, Clément Lenglet, Samuel Umtiti, Martin Braithwaite og Óscar Mingueza er nogle af dem, som højst sandsynligt ikke er at finde på Camp Nou til næste sæson. Samtidig lader det også til, at Barca ikke har tænkt sig af indløse købsklausulerne for Luuk De Jong og Adama Traoré, som må vende hjem til henholdsvis Sevilla og Wolverhampton.

Alt i alt betyder det, at der skal arbejdes hårdt og tages mange vigtige beslutninger, hvis det skal lykkes Barca at få et succesfuldt transfervindue.

.:FORSIDE:.