fbpx
Annonce

Layvin Kurzawa tabt for Barca - forlænger med PSG

Magnus Wind - 02.07.20

© Getty Images
// Kurzawa

Barca viste tidligere på sæsonen interesse for venstrebacken Layvin Kurzawa, hvis kontrakt stod til at udløbe med PSG efter denne sæson. Nu har franskmanden dog forlænget sin kontrakt frem til 2024. 

Layvin Kurzawa blev tidligere på sæsonen sat i forbindelse med skifte til Barca, som angiveligt leder efter en ny venstreback, da man ikke er helt tilfreds med Junior Firpos niveau. Franskmanden havde kontraktudløb efter denne sæson, så catalanerne kunne hente ham på en fri transfer. 

Nu har venstrebacken dog forlænget sin kontrakt med PSG frem til sommeren 2024. Rygterne gik ellers på, at Kurzawa selv foretrak et skifte til Barca, men også flere andre europæiske klubber var meldt interesseret i franskmanden.  

Med forlængelsen er det meget usandsynligt, at Barca henter Kurzawa i denne omgang. Catalanerne må derfor se sig om efter en ny venstreback, hvis tiltroen til Junior Firpo ikke bliver større.

.:FORSIDE:.