fbpx
Annonce

Lautaros agent: 'Han tager det helt roligt'

FCBARCELONA.DK - 01.04.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Såvel Barca som Real Madrid har angiveligt Inters Lautaro Martínez på blokken til næste sæson og nu kommenterer spillerens agent situationen. Han forsikrer om, at angriberen er helt upåvirket af interessen.

'Man taler om, at Barcelona og Real Madrid vil have ham, men han tager det som om der intet er, hvor andre ikke kunne sove. Han regner ikke med noget. Det eneste han ønsker er at spille og score mål' udtaler agenten Alberto Yaqué i et interview med den argentinske radiostation Radio del Plata.

Han erkender dog samtidig, at der har været drøftelser om et skifte. 'Vi har snakket med mange mennesker, men ikke mere end det. Dem der ringer til mig i øjeblikket er ikke direkte ansat i en klub. Derfor er der intet formelt eller seriøst' siger han videre.

Yaqué understreger, at Lautaro tager det hele meget roligt. 'Han ringer aldrig og spørger om det hele er sandt eller løgn. Han har sin fokus der hvor han er, på sit arbejde' slutter agenten.

.:FORSIDE:.