Lautaro Martínez spillede sig ind på Barcas radar

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.10.19

© Getty Images

Det kan godt være, at Barca er godt besat i det centrale angreb lige nu med spillere som Luis Suárez og Antoine Griezmann, men det stopper ikke catalanerne fra at holde øje med fremtidige emner til angrebet.

En af de fremtidige kandidater til det catalanske angreb er Inters unge angriber Lautaro Martínez. Han spillede søndag fra start for Inter i nederlaget til Barca i Champions League, men trods nederlaget med sit hold leverede argentineren et godt indtryk hos Barcas sportslige ledelse.

Barca har fulgt den 22-årige argentiner i længere tid efterhånden, men præstationen på Camp Nou i onsdags har helt sikkert ikke gjort interessen mindre for Inter-angriberen, der scorede det første mål i kampen i en duel med Clement Lenglet.

Martínez bliver jævnligt sat i forbindelse med Barca og han er godt selv klar over interessen, men det bliver nok ikke lige i den nærmeste fremtid, at Barca gør noget seriøst ud af interessen. Martínez har da også en lang kontrakt med Inter til 2023.

.:FORSIDE:.