Lauraro Martínez møder kritik hos Inter

FCBARCELONA.DK - 09.07.20

© Getty Images

Hos Inter frygter man at de mange rygter om et muligt skifte til Barca har haft uheldig indflydelse på Lautaro Martínez' fokus på banen. Angriberen har ikke scoret i holdets seneste fire kampe og det medfører kritik.

Der er forlydender om, at træner Antonio Conte vil sende den ellers indiskutable Lautaro Martínez ud på bænken i aften, når Inter møder Hellas Verona. Det skulle ske for at sende et signal om, at den argentinske angriber skal stramme sig an, hvis han vil beholde sin plads på holdet.

Kendsgerningerne viser nemlig fire kampe i streg uden scoringer af Lautaro og sågar også et brændt straffespark forleden mod Bologna. Det niveau er ikke det man forventer af holdets stjerneangriber.

I Inter frygter man, at det er det mulige skifte til Barca der tager fokus fra Lautaro Martínez. Der er næppe tvivl om, at han meget vil til den catalanske hovedstad og spille sammen med Messi, så måske der kan være noget om snakken.

Kritikken af Lautaro kommer samtidig med, at hans frikøbsklausul på 111 mio. euro er bortfaldet, en klausul som Barca under normale omstændigheder nok havde udløst, men som coronakrisen nu forhindrer på grund af de økonomiske konsekvenser.

.:FORSIDE:.