fbpx

Laporta: 'Vi har ikke vundet noget endnu'

Anders Lang Jensen - 24.04.25

 


Tingene ser ud til at køre på skinner for Barca, der går ind i nogle afgørende uger. Lørdag venter Copa del Rey-finalen, mens Champions League-semifinalerne snart står for døren. Benene skal dog forblive på jorden, fastslår Laporta.

Hansi Flicks mandskab er med helt fremme i alle turneringer, hvor Barca fører ligaen. Knockoutkampene i Champions League og finalen i cuppen kræver dog fuldt fokus og kan smides væk på ingen tid.

’Vi er ambitiøse, men vi skal beholde benene på jorden. Vi har ikke vundet noget som helst endnu, og vi skal arbejde hårdt for at gøre det. Alle tilbageværende kampe er hårde og komplekse. Vi har meget på spil’, sagde præsident Joan Laporta til Mundo Deportivo.

fsalg255



’Vi spiller rigtig godt og er blevet et stabilt hold. Jeg er nødt til at takke alle spillerne, for det de gør. Og mest af alt har vi også en træner, der gør et fantastisk arbejde. Vi fører ligaen, men Madrid og Atletico Madrid har stadig muligheder. I Champions League-finalen skal vi møde et stærkt hold som Inter, og alt kan ske' sagde præsidenten, der slutteligt så frem mod pokalfinalen mod Real Madrid lørdag aften.

'Det er en spændende finale, hvor alt kan ske. Men vi tror på os selv, fordi vi er i en rigtig god forfatning for tiden' slog han fast.

Lørdagens finale fløjtes i gang klokken 22.00 og spilles på Estadio de La Cartuja i Sevilla.

// Joan Laporta
.:FORSIDE:.