fbpx
Annonce

Laporta raser over udtalelser fra Javier Tebas

FCBARCELONA.DK - 13.09.21

// Tebas // Joan Laporta

Udtalelserne i går fra La Liga præsident Javier Tabes om Messis skifte til PSG, bliver nu mødt af en skarp reaktion fra Barca-præsident Joan Laporta. Han siger direkte, at Tebas går bevidst efter at skade Barca.

'Når vi ser regnskabet fra Barca om et år, får vi at se om Messi kunne være blevet eller ej. Selvom jeg respekterer klubbens beslutning, skal man sige tingene som de er. Det var ikke en økonomisk beslutning. Det ved jeg med sikkerhed' kom det blandt andet fra Tebas i går. Dermed modsiger han direkte Laporta og det vil Barca-præsidenten ikke finde sig i.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg synes udtalelserne er upassende for en La Liga præsident. I stedet for at søge enighed og forståelse, søger han altid konflikt og sammenstød. Han har en syg trang til at se, hvordan han kan skade Barca og vores værdier, men vi Barca-fans kender ham godt' udtalte Laporta i går ifølge avisen Sport.

Laporta peger direkte på Tebas som det skyldige for, at Barca måtte lade Messi rejse. 'Han er den primært ansvarlige for, at Messi ikke blev, på grund af hans overdrevne jalousi og fordi han vil være helligere en paven, når det gælder det økonomiske fairplay. Resten af ligaerne har været mere fleksible og de har kunne holde på deres spillere' fortsætter Barca-præsidenten.

'Tebas ønsker at udnytte Barcas interesser for at tjene penge, men det vil Barca ikke tillade' afslutter Laporta.

.:FORSIDE:.