fbpx
Annonce

Laporta og Xavi glæder sig over Messis VM-triumf

Simon Arun Vrábel - 21.12.22

// Lionel Messi // Xavi // Joan Laporta

Joan Laporta og Xavi Hernández har begge udtalt sig til Barça TV om Argentinas sejr i VM-finalen og her var der ingen tvivl om, at sympatien lå os den tidligere Barca-spiller Lionel Messi.

Både klubpræsidenten Joan Laporta og cheftræner Xavi Hernández blev interviewet af Barça TV, da de deltog i et event i forbindelse med den nye Amazon Prime dokumentar ”FC Barcelona, en ny æra”. Her blev de hver især spurgt ind til deres sympatiforhold for de to finalehold i søndagens VM-finale, hvor Barca var repræsenteret af Koundé og Dembélé hos Frankrig, mens Argentina blev anført af den tidligere Barca-spiller, Lionel Messi. Her var der ingen tvivl at spore hos de to culés.

Artiklen fortsætter under annoncen


Først var det Barca-præsidenten Joan Laporta som udtalte følgende til klubbens eget medie:

’Han (red. Messi) fortjente at vinde…. Er du gal hvor har han fortjent det. Han er den allerbedste nogensinde og det må være historisk retfærdighed at han vandt VM’, indledte Joan Laporta. Herefter blev han spurgt ind til hans støtte til Frankrig, som har to nuværende Barca-spillere på holdet, Ousmane Dembélé og Jules Koundé.

’Vi ville have været glade, hvis Koundé og Dembélé havde vundet finalen, men jeg tror, at Messis karriere er fuldendt med VM-trofæet, som han jagtede så længe. Det var et fælles ønske for alle os, der elsker ham og vi er taknemmelige for alt, hvad han har givet os’, afsluttede Joan Laporta, inden Xavi blev stillet de samme spørgsmål.

’Det var en ekstraordinær finale, én af de bedste kampe jeg nogensinde har set. Jeg synes dog at Argentina var bedre og at de fortjente sejren. Jeg har ondt af Dembélé og Koundé, men vi må lykkeønske Messi, som nu har fået det verdensmesterskab som hans karriere har manglet. Leo er den bedste fodboldspiller i historien og han er samtidig min gode ven’ afsluttede den catalanske cheftræner.



.:FORSIDE:.