fbpx
Annonce

Laporta og Font meddeler, at de har klaret cuttet

FCBARCELONA.DK - 11.01.21

© Getty Images
// Joan Laporta // Font // Præsidentvalg

Her til eftermiddag og aften møder præsidentkandidaterne op på Camp Nou med deres indsamlede underskrifter. Både Joan Laporta og Victor Font har bekræftet, at de begge er langt over de 2.257 underskrifter det kræver at stille op.

Kandidaterne har fået besked på at møde op på konkrete tidspunkter og Joan Laporta var den første der mødte frem kl. 17.00. Siden er det gået slag i slag og først kl. 21.00 er de sidste underskrifter afleveret.

Herefter venter der en godkendelsesprocedure, men alt tyder på at både Joan Laporta og Victor Font når langt over de 2.257 godkendte underskrifter der skal til, for at komme på stemmesedlen.

Da Laporta afleverede sine underskrifter fortalte han, at havde 10.257 og da Victor Font mødte frem med sine, annoncerede han, at han er oppe på 4.710.

Tre af de øvrige kandidater, Jordi Farré, Xavier Vilajoana og Agostí Benedito har alle meldt ud, at de ikke når op på 2.257 underskrifter. Der er fortsat intet nyt fra kandidaterne Toni Freixa eller Emili Rousaud.

.:FORSIDE:.