fbpx
Annonce

Laporta ligner manden der kan få Messi til at blive

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.03.21

// Lionel Messi // Joan Laporta


Det ligger nu fast, at Barca endelig har fået en ny præsident i Joan Laporta efter søndagens valg. Hans vigtigste opgave bliver nu at få Lionel Messi til at blive i klubben. Laporta ligner den rette mand til opgaven til at få det til at ske.

Messi har tidligere på sæsonen udtalt, at han først beslutter sig for om han vil forlænge med Barca eller ej efter denne sæson. En af årsagerne til det skyldes helt sikket, at han gerne vil drøfte sin fremtid med den nye præsident, som altså nu er Laporta.

Med al respekt for Toni Freixa og Victor Font, så ligner Laporta den bedste mand til opgaven om at få Messi til at blive. Laporta og Messi kender allerede hinanden fra Laportas første periode som præsident i klubben. De to har angiveligt også et godt forhold.

Messi fik sin debut for Barca under Laporta, så han vil derfor nok altid have en speciel plads i Messis hjerte af den årsag. Freixa og Font har ikke samme forhold til Messi som Laporta har til argentineren. Laporta har udtalt, at Messi har tillid til ham.

Hvis det var Freixa eller Font der havde vundet valget i går skulle de derfor først til at bygge et helt nyt forhold op til Messi. Der har Laporta en helt anden fordel, da han allerede kender Messi og hans familie godt. Med tanke på det, og det at få Messi til at blive i klubben, er det måske derfor meget godt, at Laporta vandt valget.

.:FORSIDE:.