Laporta: 'Jeg ved at Messi ønsker at blive i Barca'

FCBARCELONA.DK - 16.01.21

© Getty Images

Joan Laporta ligner en favorit til præsidentvalget i Barca, hvor et af de helt store temaer er, om det kan lykkes at holde på Leo Messi. Her forsikrer Laporta om, at argentineren meget gerne vil blive i klubben, hvis projektet er rigtigt.

Laporta deltog i går i et møde med Barcas midlertidige i ledelse. Det skete i forbindelse med at præsidentvalget den 24. januar blev udskudt på ubestemt tid, på grund af coronapandemiens hærgen i Catalonien.

Efter mødet blev han spurgt om han tror at Messi bliver klubben. 'Messi er lige nu fuldt koncentreret om at indhente Atlético i ligaen og om kampene mod PSG i Champions League. Jeg ved ikke om han spiller søndag (Supercup finale, red.), men han sidder på bænken for at opmuntre holdkammeraterne' indledte han sit svar.

'Leo ser hele tiden gladere ud og jeg ved, at han ønsker at blive. Jeg ved at han vil gøre alt for at blive, så længe klubben kan komme med et tilbud der tiltaler ham' sagde han videre.

Også det udskudte præsidentvalg fik en kommentar. 'Man har informeret os om, at man skubber valget og det må vi acceptere. Det går mest ud over Barca, der ikke får nogen præsident der kan tage beslutninger' afsluttede han.

.:FORSIDE:.