fbpx
Annonce

Laporta: 'Der er ingen favorit til valget'

Magnus Wind - 13.01.21

© Getty Images
// Joan Laporta // Præsidentvalg

Mandag afleverede Joan Laporta 10.257 indsamlede underskrifter på Camp Nou. Dermed er han officielt kandidat til det kommende præsidentvalg i Barca, hvor der dog ifølge ham selv dog ikke er nogen klar favorit. 

Joan Laporta, Victor Font, Toni Freixa og Emili Rousaud formåede alle at indsamle mere end de nødvendige 2.257 underskrifter, for at kunne stille som kandidat til det kommende præsidentvalg i Barca. Efter at have afleveret underskrifterne på Camp Nou, udtalte Laporta sig til de fremmødte medier. 

'Jeg er taknemlig for alle der har hjulpet os. Vi har et kampagnehold, som har arbejdet virkelig godt og takket være dem, har vi indsamlet mange underskrifter fra medlemmer' sagde Laporta, som også mener at der ikke er nogen klar favorit til valget. 'Vi har passeret den første runde, men jeg synes ikke der er nogen favorit. Vi vil forsøge at vinde så mange stemmer som overhovedet muligt'. 

Laporta håber også, at resten af valgkampen forløber godt. 'Nu er det tid til anden runde, som er valgkampen. Jeg håber at jeg kan debattere med de andre kandidater. Til dem som har peget på mig, har jeg brug for jer til at gøre mig til præsident og bringe glæden tilbage til Barcelona'.

På trods af den nuværende coronasituation, så mener Laporta stadig, at valget skal gennemføres. 'Jeg synes valget bliver nødt til at blive holdt. Det ville ikke give mening at suspendere valget, vi synes vi skal fortsætte' afsluttede Laporta sine udtalelser. Selve valget bliver afholdt den 24. januar.

.:FORSIDE:.