fbpx

Laporta: 'Den økonomiske situation er dramatisk'

FCBARCELONA.DK - 16.08.21

// Joan Laporta


På et pressemøde i dag brugte præsident Joan Laporta lang tid på at redegøre for klubbens alvorlige økonomiske situation og han lagde ikke skjul på, at det er meget alvorligt. Alligevel ser han optimistisk på fremtiden.

Det var en alvorlig Barca-præsident der i dag gav en status på klubbens økonomiske situation. Her tegnede han et billede af en klub nær økonimisk ruin og han holdt sig ikke tilbage med at pege på den skyldige - den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu.

Laportas fortalte om mange uregelmæssigheder i den tidligere ledelses økonomiske styring, blandt andet opdeling af fakturaer, så de slap forbi den kontrolfunktion der skal holde styr på klubbens udgifter. Han fortalte også om gæld der ikke var redegjort for og poster i budgettet der ikke var hold i.

Laporta gik så vidt til at kalde Bartomeu en løgner og kom med otte konkrete eksempler på udsagn fra Bartomeu, som Laporta mener ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Barca-præsidenten fortalte om en gæld på massive 1.350 mio. euro, altså mere end 10 milliarder danske kroner og et lønbudget der overstiger indtægterne.

Trods alle disse dystre meldinger, var det en kampklar og optimistisk præsident der så fremad. 'Den økonomiske situation er dramatisk. Vi vidste det var dårligt og bekymrende, men humøret er højt på mit hold, ikke mindst efter i går (Sejren over Real Sociedad, red.). Jeg er sikker på, at vi har taget de beslutninger der skal tages og at vi kan vende situationen. Vi er ikke bange, men motiveret. Det er en stor udfordring, men jeg er optimistisk. Om et par år vil klubbens økomomi være sund' sagde han.

'En ny æra starter. På den korte bane ser det svært ud, men på den lange bane tegner det fantastisk. Jeg kan lide den måde truppen har reageret på og jeg er sikker på, at det vil kendetegne hele sæsonen. Spillerne er mere motiveret end nogensinde og de vil slås for en succesfuld sæson' kom det fra ham.

.:FORSIDE:.