Lamine Yamal: 'Vi spillede ikke med nok intensitet'
FCBARCELONA.DK - 01.09.25
Lamine Yamal scorede Barca ene scoring, da man i udekampen mod Rayo Vallecano måtte nøjes med 1-1. Angriberen var efter opgøret skuffet, men fortrøstningsfuld for resten af sæsonen.
Læs her hvad Lamine Yamal sagde efter kampen.
Vanskelig kamp:
'Det er et meget svært stadion at spille på og derudover må vi erkende, at vi ikke spille med nok intensitet. Vi kæmpede dog til det sidste og vi var nødt til at være fuldt fokuserede hele vejen. Efter landsholdspausen vender vi tilbage med samme mentalitet som før, og vi vil arbejde for at vinde hver eneste kamp'.
Svigtende markering ved Rayos mål:
'Vi kommunikerede ikke ordentligt. Jeg tror, at der blev lavet en ændring, uden at alle blev informeret om, at der kun stod én spiller tilbage. Han fik lov til at skyde helt alene. Den slags situationer skal vi lære af, så det ikke sker igen'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Straffesparksskytte:'Det var mig, der blev udpeget, og jeg følte mig sikker. Jeg er altid klar til at hjælpe holdet, og hvis jeg bliver bedt om at tage ansvar og score, så gør jeg det med glæde'.
Om udfordringen ved at angribe uden at efterlade plads bagud:'Til sidst forsøgte de at udnytte det, men jeg mener ikke, at det var årsagen til uafgjort. Vi indkasserede på en dødbold. Vi skal blive ved med at spille vores spil, holde fast i vores idé og forsøge at vinde til det sidste'.
Om sæsonstarten med to sejre og én uafgjort:'Vi ville gerne have vundet alle tre kampe, men det var ikke muligt. Efter landsholdspausen vil vi forsøge at vinde så meget som muligt, spille på samme måde som vi plejer, og fuldt ud følge vores kampplan – hvilket vi ikke helt formåede i dag. Nu skal vi hvile, og så kommer vi tilbage endnu stærkere'.
Lamine Yamal om sin sæsonstart:'Tre assists og to mål er en god statistik, men jeg føler stadig, at jeg kan gøre det bedre. Jeg er ikke på mit absolut bedste niveau endnu. Tallene ser flotte ud, men det vigtigste for mig er at spille godt og have det godt på banen – ikke kun at kigge på statistikken'.

// Rayo Vallecano // Lamine Yamal