FCBARCELONA.DK - 27.10.24
Det var tydeligvis svært for Real Madrids fans at kapere 0-4 ydmygelsen i går, for ved Lamine Yamals scoring til 0-3, blev han udsat for flere racistiske tilråb fra tilskuerpladserne og det kan få konsekvenser for klubben.
Det var da Yamal fejrede sin 0-3 scoring med holdkammeraterne, at et kamera opfangede en lang række tilsvinende og racistiske tilråb, som vi ikke ønsker at gengive her på fcbarcelona.dk, men de handlede om hans hudfarve og afrikanske baggrund. Dokumentationen er tydelig og det er helt sikkert noget La Liga efterfølgende kigger på.