Lamine Yamal sluttede 2024 af med endnu et trofæ
FCBARCELONA.DK - 27.12.24
Lamine Yamal behøver snart ikke længere løfte vægte i træningslokalet, for med det antal trofæer han har vundet i år, bør muskelmassen være enorm. I går sluttede han året med kåringen som Årets Talent ved Globe Soccer Awards.
Globe Socces Award har hjemme i Dubai og her uddeles en række priser indenfor fodboldverden. Ikke overraskende vandt Lamine Yamal prisen 'Emerging Player of the Year', der gives til det største unge talent.
Artiklen fortsætter under annoncen
Lamine Yamal var til stede i Dubai og holdt en kort tale fra scenen. 'Hej alle sammen. Jeg vil gerne takke Globe Soccer for prisen, og min familie, min mor og min bror, for at være her i dag. Også min far, der ikke kunne komme, men er i Barcelona. Jeg elsker dig meget. Tak til Barca, min klub, som jeg er stolt over, og det spanske landshold, som jeg vandt EM med. Mange tak til alle mine holdkammeraer, stabene, trænerne Xavi og Flick, samt De la Fuente. God aften til jer alle' lød det fra ham.
Yamal har samtidig holdt en kort juleferie i Dubai, men vender nu hjem til Barcelona, hvor træningen starter op igen på søndag efter en uges pause grundet julen.
© Imago// Lamine Yamal