fbpx
Annonce

La Liga beder om flere oplysninger fra Barca

Peter Vyff - 27.05.23

Barca håber snart på at få godkendt deres finansielle plan for den kommende sæson. Catalanerne må dog afvente situationen lidt endnu, da La Liga angiveligt skulle have bedt om at få udleveret flere oplysninger.

Ledelsen har travlt med at forberede sig til transfervinduet, som snart åbner. Cheftræner Xavi har efterspurgt flere forstærkninger, hvis det skal lykkes at hjemtage endnu en mesterskabstitel, samt hvis hans mandskab skal have mulighed for at kæmpe med om Champions League-trofæet.

Økonomien på Camp Nou er dog fortsat en stor forhindring, og et stort problem, der skal løses før der kan hentes forstærkninger på transfermarkedet. Ledelsen satser derfor på, at den finansielle plan, som der er blevet indsendt til La Liga, snart bliver godkendt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Journalisten Santi Ovalle fra nyhedsmediet Cadena SER fortæller nu, at Joan Laporta og resten af ledelsen må afvente lidt endnu. Det skyldes eftersigende at La Liga skulle have bedt Barca om, at præsentere en liste med de kommende udgifter for juni måned.

Barca kunne i går offentliggøre en ny sponsoraftale med TP Vision, ligesom det er sikkert at Sergio Busquets og Jordi Alba er fortid på Camp Nou til næste sæson. Javier Tebas ønsker derfor ifølge Santi Ovalle, at danne sig et klart billede af, hvordan ledelsen har tænkt sig at bruge de nygenererede indtægter.

Det forventes dog at blive en formalitet, da præsidenten for La Liga allerede skulle have godkendt Barcas planer om at reducere klubbens omkostninger, samt at øge indtægterne på Camp Nou. Catalanerne forventes allerede at have sparet 40 mio. euro på afskeden med Busquets og Alba, ligesom de høje lønninger til Gerard Piqué og Antoine Griezmann heller ikke skal medregnes i næste sæson.

Ledelsen skulle også have budgetteret med at en indtægt fra spillersalg på mindst 100 mio. euro, og håbet er derfor at La Liga har godkendt den økonomiske leveplan senest i næste uge. Catalanerne kan derefter forhåbentlig få arbejdsro til at hente de nødvendige forstærkninger, der skal til for at holdet står konkurrecedygtigt efter sommerferien.



.:FORSIDE:.