fbpx
Annonce

Kun to centrale forsvarsspillere er med i Torino

FCBARCELONA.DK - 28.10.20

// Juventus


Da Ronald Koeman i går udtog sin trup til aftenens storkamp mod Juventus, var der kun to centrale forsvarsspillere blandt de udtagne, nemlig Lenglet og Araujo. Det gør holdet sårbart og efterlader Barca-træneren uden alternativer.

Det er slet ikke optimale forhold for Koeman og Barca-mandskabet når det gælder det centrale forsvar i aftenens kamp. Koeman må nøjes med Lenglet og Araujo og håbe på, at ingen af dem bliver skadet eller får en udvisning, for der sidder ingen afløser klar på bænken.

Umtiti sidder stadig ude med knæproblemer og Piqué har karantæne efter udvisningen mod Ferencvaros. Det kunne bringe B-holdets Oscar Mingueza i spil, som det har været tilfældet i andre kampe, men også han sidder ude med en skade. Koeman må samtidig erfare, at der ikke er andre af de centrale forsvarsspillere fra B-holdet, der er indskrevet til Champions League.

Derfor står Koeman reelt uden alternativer til den bagerste kæde i aften og det skidt i den nok sværeste udekamp i Champions League gruppespillet.

.:FORSIDE:.