FCBARCELONA.DK - 07.10.24
Barca leverede endnu en solid præstation, da de i går besejrede Deportivo Alavés med 0-3. Dermed fastholdt de deres forspring i ligaen, hvor der nu er landskampspause. Efter ni runder er Real Madrid det eneste hold der hænger på.
Otte sejre og et nederlag er Barcas udbytte af de første ni kampe i La Liga og det giver holdet en førsteplads i tabellen med 24 point, tre flere end Real Madrid på andenpladsen.
Atlético Madrid holder sig i top 3, men de måtte nøjes med det ene point i går aftes, da de spillede 1-1 med Real Sociedad på Anoeta i San Sebastián. Dermed er de syv point efter Barca allerede efter ni runder, akkurat som Villarreal, der hurtigt kom sig over 1-5 lussingen mod Barca for et par uger siden.
Barcas eneste svipser var mod Osasuna i forrige weekend, hvor Hansi Flick ændrede på halvdelen af holdet for at spare spillere og det blev dyrt. Ingen kunne indvende noget mod 4-2 nederlaget, som Barca-træneren helt sikkert har lært meget af.
La Liga ligner derved endnu en duel mellem FC Barcelona og Real Madrid og det varer ikke længe, før ærkerivalerne mødes indbyrdes. Det sker i El Clásico den 26. oktober på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.
Inden da tager Barca imod Sevilla umiddelbart efter landskampspausen, hvor Real Madrid skal på besøg hos Celta Vigo. Først efter resultaterne af disse kampe kender man det indbyrdes forhold i ligatabellen op til El Clásico.
Se her den aktuelle stilling i ligaen - klik her