fbpx
Annonce

Kriseramt Getafe-mandskab gæster Camp Nou i aften

Simon Arun Vrábel - 22.01.23

// Getafe

Selvom man aldrig skal undervurdere sin modstander og at man ofte taler om, at der ikke findes lette kampe, så ligner søndagens modstander Getafe en overkommelig opgave, som ikke bør volde Barca de store problemer.

Xavi er notorisk kendt for at respektere sine modstandere, men aftens gæst fra Getafe er inde i en spillemæssig krise som gør, at den 18. spillerunde virker en smule mindre skræmmende for den catalanske cheftræner. Omvendt skal man passe på, ikke at undervurdere Getafe-holdet, som i den grad har brug for point.

Getafe kommer nemlig til Spotify Camp Nou på – for dem – det værst tænkelige tidspunkt. Holdet er inde i en stor spillemæssig krise, hvor de kun har vundet én La Liga kamp siden slutningen af oktober. Kun Mallorca har ikke kunnet vinde over Getafe og ellers er det kun blevet til to sejre i Copa del Rey’s første og anden runde imod upåagtede CD San Roque og CD Diocesane. Da man mødte Levante tabte man 3-2 og røg ud af Copa del Rey og derfor er al fokus på overlevelse i La Liga.

Artiklen fortsætter under annoncen


Madrid-holdet ligger nemlig på en øjeblikkelig 16. plads, á point med Valladolid, som ligger under nedrykningsstregen. Efter besøget hos Barca venter der svære kampe mod Real Betis og Atlético Madrid og derfor er der ingen tvivl om, at cheftræner Quique og resten af holdet ønsker en god start på de tre svære kampe. Getafes statistik mod Barca taler dog ikke just for en sejr mod Xavis mandskab, som samtidig er inden i en rigtig god periode.

Barca har nemlig ikke tabt til Getafe siden oktober 2020, hvor Ronald Koeman med et stjernebesat Barca-hold tabte 1-0 i Madrid. Ellers er de seneste tre kampe endt med catalanske sejre og man har vundet fire ud af de sidste seks opgør. Sidste gang Barca og Getafe stod over for hinanden var med Xavi som træner og her spillede man 0-0 i Madrid, så der er ingen tvivl om, at den catalanske cheftræner tørster efter de tre vigtige point.

Barca tager altså imod Getafe som storfavoritter, for man har endnu ikke tabt en kamp i dette kalenderår. På fem kampe har man scoret hele 15 mål og her luner de fire mål imod CF Intercity og de fem mål imod AD Ceuta lunt i statistikken. Derudover har man slået Atlético Madrid, Real Betis og ærkerivalerne fra Real Madrid, så både det spillemæssige og selvtilliden er i top hos Xavis mandskab.

Imens Barca hjemme møder Getafe hjemme på Camp Nou så skal Real Madrid, som ligger tre point efter catalanerne, en tur til San Mamés og møde Athletic Club Bilbao i en svær udekamp, som potentielt kan øge afstanden imellem de to tophold. Allerførst skal Barca dog gøre deres hjemmearbejde og heldigvis kan kampen ses i dansk tv.

Der er kickoff kl. 18.30 og kampen vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.