fbpx

Koundés tydelige formdyk skaber bekymring

FCBARCELONA.DK - 10.02.26

 


Jules Koundé har længe været en af Barcas vigtigste og mest stabile spillere, men på det seneste har franskmanden vist svaghedstegn med usædvanligt mange fejl og forkerte beslutninger. Det er noget, der skaber bekymring.

Det var en usædvanligt ufokuseret og ukoncentreret Jules Koundé, man så i opgøret mod Mallorca i lørdags, og indsatsen var kendetegnende for en kedelig udvikling i 2026, hvor formkurven tydeligt har været nedadgående for forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ingen kan tvivle på Koundés kvaliteter og fighterhjerte, så årsagen til formdykket skal findes andre steder. En forklaring, der ligger lige for, er de mange kampe, som Koundé spiller. Med 2.635 minutter indtil nu i denne sæson er han den spiller med næstflest minutter i truppen, kun overgået af Eric García med 2.780.

Overbelastning kan derfor meget vel være årsagen, og måske har Hansi Flick løsningen lige ved hånden i Joao Cancelo, som man hentede på leje for resten af sæsonen. Cancelo vil kunne aflaste Koundé i flere af de mindre kampe, så den franske forsvarsspiller kan hjælpe holdet, når der er mest brug for det.

En dalende formkurve og overbelastning er dog ikke noget, der løses med et fingerknips, så trænerstaben skal i samråd med Koundé finde frem til en balance, der gradvist bringer ham tilbage til det niveau, man specielt så i sidste sæson.

kounde16F
© Getty Images

// Jules Koundé
.:FORSIDE:.