fbpx

Koundé og Dembélé blev sparet i sidste gruppekamp

FCBARCELONA.DK - 01.12.22

// Ousmane Dembélé // Jules Koundé

Frankrig var på forhånd sikre på videre deltagelse ved VM, da de i går mødte Tunesien i den sidste gruppekamp. Det betød at Koundé slet ikke kom på banen, mens Dembélé kun spillede de sidste 10 minutter.

Den franske landstræner Didier Deschamps skiftede nærmest hele sit hold ud, da han satte startopstillingen til kampen i går eftermiddags mod Tunesien. Der skulle spares spillere og det betød en pause til de to Barca-spillere Jules Koundé og Ousmane Dembélé.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var dermed reelt et B-hold som Frankrig stillede med og det udnyttede Tunesien til at hente en sejr på 1-0. Den sejr kunne de dog ikke bruge til noget, for det var Australien der tog andenpladsen i gruppen efter Frankrig.

Deshamps forsøgte at redde det ene point hjem ved at sende Dembélé, Mbappé og Griezmann på banen i slutfasen, men det lykkedes ikke at få udlignet. Ousmane Dembélé fik kun 10 minutter og nåede aldrig at gøre sig gældende.

Som vinder af gruppe D venter der nu Frankrig et opgør mod Polen i 1/8 finalen. Her kommer Koundé og Dembélé altså til at stå overfor deres klubkammerat Lewandowski.



.:FORSIDE:.