fbpx

Koke: 'Barca er et af de bedste hold lige nu'

Aamer Al-Khatib - 12.02.25

 


Onsdag blev der trukket lod til semifinalerne i Copa del Rey og her skal Barca møde Atlético Madrid. I den forbindelse så Atlético-anfører Koke frem mod duellen og udtalte, at Barca er et af de bedste hold på nuværende tidspunkt.

Barca tørner sammen med Atlético Madrid i Copa del Rey-semifinalen, efter at lodtrækningen onsdag pegede på et opgør mellem de to storklubber. I den forbindelse udtalte Atlético-kaptajn Koke sig efterfølgende: 'Det bliver en meget vanskelig kamp. Vi møder et af de bedste hold i denne sæson, som er i topform lige nu og har ramt deres peak. Vi er klar over deres niveau og vi ved, hvordan de spiller, og hvordan de præsterer' sagde han ifølge avisen Mundo Deportivo.,

For 33-årige Koke bliver semifinalen en særlig begivenhed, hvor kun de stærkeste vil avancere: 'Det bliver en meget spændende semifinale. Vi håber, at det bedste hold går videre, og at det bliver Atlético Madrid' udtalte han. 

Det første opgør spilles på Barcas hjemmebane, mens returkampen afgøres i Madrid på Metropolitano. Atlético kan derfor drage fordel af at spille den afgørende kamp foran egne fans, men Koke ved, at det kræver en stærk præstation allerede i første opgør: 'Vi har erfaring fra sidste sæson, vi ved, at den første kamp er afgørende. Vi er klar over, hvor svært det er at spille i Barcelona, men vi har vores styrker og vores måde at gribe kampen an på' fortsatte han.

Madrilenerne satser på at få et godt resultat i Montjuïc, så de kan tage fordel af den intense atmosfære på hjemmebanen i Madrid. 'Vi vil forsøge at spille en god første kamp, og selvfølgelig derefter i returkampen. Det vigtigste er at levere i Barcelona og derefter udnytte støtten fra vores fans, deres motivation og den specielle stemning, som en kamp på Metropolitano har' sagde Koke.

Med to formstærke hold i topkampen er der lagt op til et brag af en semifinale. Den første kamp spilles den 25., 26. eller 27. februar, mens returkampen i Madrid finder sted den 1., 2. eller 3.april.

koke1F
© Getty Images

// Atletico Madrid // Koke
.:FORSIDE:.