fbpx
Annonce

Koemans agent: 'Laportas ageren var hykleri'

FCBARCELONA.DK - 18.09.21

Det begynder efterhånden at trække op til en konflikt mellem Koeman og Laporta, selvom de begge forsikrer om det modsatte. I går var Koemans agent Rob Jansen ude med nogle hårde beskyldninger mod Barca-præsidenten.

Uadtil forsøger Ronald Koeman og præsident Joan Laporta at give indtryk af, at deres indbyrdes forhold er godt, trods enigheder og en sommer hvor Laporta offentligt tvivlede på Koeman og overvejede et trænerskifte.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


I går blev tonen skærpet markant, da Koemans agent Rob Jansen i går i hollandsk tv kommenterede sommerens oplevelser.

'Laporta sagde, at de havde brug for to eller tre uger til at finde en ny kandidat, og hvis det ikke lykkedes, ville Ronald fortsætte som træner. Det var en skør beslutning, uden grundlag. Den var kun baseret på hans følelser' indledte Jansen.

'Heldigvis argumenterede de folk der er omkring Laporta, at Koeman skulle blive. Så gik præsidenten ud til alle medier og sagde, at de forsatte samarbejdet og at de var venner. Det er hykleri på højt niveau' kom det utvetydigt fra Jansen.

Jansen afslørede også, at Koeman reagerede vredt, da Laporta begyndte at tvivle. Her skulle Koeman have sagt følgende: 'Hvis I ikke finder mig god nok til at træne dette hold, må denne historie have en ende. Få det på plads, hvis I ikke vil have, men lad mig ikke stå tilbage i uvished ved at sige, at I søger andre muligheder'.

Det endte som bekendt med, at Koeman bed tænderne sammen og gav Laporta de to uger, uden at der skete noget nyt på trænerfronten.

Jansens udtalelser vækker opsigt og spørgsmålet er om Koeman på forhånd var bekendt med, at hans agent ville komme med kritikken, en kritik som Koeman ikke selv kan tillade sig at fremføre.

.:FORSIDE:.