fbpx
Annonce

Koeman viste Pjanic, at han ikke regner med ham

FCBARCELONA.DK - 09.05.21

// Atletico Madrid // Miralem Pjanic


Det er ikke meget man har set Pjanic på banen i 2021, men mod Atlético opstod muligheden for spilletid, da Busquets måtte udgå. Her pegede Koeman dog i stedet på den uerfarne Ilaix og det må have været frustrerende for Pjanic.

Da Miralem Pjanic i sommer kom til Barca fra Juventus var det med ambitioner om at spille en hovedrolle, men sådan er det slet ikke gået. I starten af sæsonen blev det til en del spilletid, primært som vikar for enten Busquets eller De Jong, men med tiden er midtbanespilleren forsvundet helt ud i periferien af holdet.

Da Busquets måtte udgå af kampen i går mod Atlético efter bot 32 minutter, kunne det være oplagt at sende Pjanic på banen, både fordi hans defensive og spilstyrende kvaliteter er store, men også forbi han har stor erfaring med de største kampe.

I stedet valgte den karantæneramte Koeman fra tilskuerpladserne, at det skulle være den blot 18-årige Ilaix Moriba der skulle på banen. Det må have været en bitter pille at sluge for Pjanic, at Barca-træneren foretrak en 18-årige uerfaren spiller.

Koeman sendte med sin disposition et klar signal til Pjanic om, at han ikke indgår i trænerens planer og derfor kan det meget vel være, at spilleren fra Bosnien finder sig et andet sted at spille i næste sæson.

.:FORSIDE:.