fbpx
Annonce

Koeman vender tilbage til Benfica-hold i storform

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.09.21

// Ronald Koeman // Benfica

Kampen mod Benfica i aften er nok en smule mere special for Koeman end normalt, da han vender tilbage til Lissabon, hvor han tidligere trænede den portugisiske storklub. Her møder han et Benfica-hold i rigtig god form.

Koeman var forbi Benfica som træner i 2005/06 sæsonen, da han afløste den legendariske Giovanni Trapattoni. Det blev kun til en enkelt sæson som træner på Estádio da Luz, hvor han bragte Benfica til en tredjeplads efter rivalerne Porto på førstepladsen og Sporting på andenpladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


I Champions League gik det bedre for Koeman, som bragte Benfica videre fra gruppespillet til ottendedelsfinalen, hvor de slog de forsvarende mestre fra Liverpool ud over to kampe med først en sejr på Anfield og siden hjemme i Lissabon.

I kvartfinalen blev Benfica og Koeman slået ud til Barca, da de spillede 0-0 i det første opgør på Estádio da Luz og tabte 2-0 på Camp Nou i returopgøret til Frank Rijkaards mandskab. Kvartfinalen i Champions League var et højdepunkt for Benfica, men en tredjeplads i ligaen var skuffende.

I aften vender Koeman så tilbage til sin tidligere klub og Portugal, hvor han stadig nyder at komme og holde ferie. Kigger vi på den forfatning Benfica er i nu, så har de fået en forrygende start på sæsonen med kvalifikationen til Champions League og syv sejre ud af de første syv kampe i ligaen.

.:FORSIDE:.