fbpx
Annonce

Koeman: 'Spillerne har fortjent en pokalfinale'

FCBARCELONA.DK - 04.03.21

© Getty Images
// Sevilla // Copa del Rey // Ronald Koeman

Det var helt naturligt en meget glad og stolt Ronald Koeman der udtalte sig efter 3-0 sejren over Sevilla, et resultat der sender Barca i pokalfinalen. Han roste sine spillere for det store arbejde de udførte.

'Vi kæmpede til vi sejnede. Det var utroligt. Jeg er meget tilfreds med holdets indsats i aften. Vi fortjente sejren og jeg mener vi var det bedste hold over de to kampe. Spillerne har fortjent en pokalfinale' indledte han.

'Vi pressede dem højt på banen, men vi mødte et fysisk stærkt hold med en god mentalitet. Man kan ikke altid spille flot fodbold, men så længe du har bolden, kan du skabe chancer. Det var virkelig en ekstraordinær indsats' fortsatte han.

'Jeg kan ikke bede mit hold om mere end det jeg så denne aften. Jeg synes holdet gjorde det fænomenalt' kom det fra ham.

Her er hvad Koeman ellers kommenterede:

Troen på en pokaltriumf:
'Vi har troet på det hele tiden. Vi har aldrig opgivet dette trofæ. Det er et spørgsmål om indstilling'.

Sevillas indsats:
'Selvom de kom bagud med 2-0 forsøgte de at presse os og score et mål. Det er deres kvalitet. Jeg kan lide den træner de har, for de søger altid mod mål. De kom ikke for at forsvare sig'.

3-5-2 opstillingen fra start:
'Det betød meget for troen på os selv, for sådan spillede vi også på deres bane. Vi forsøgte at spille på samme måde og det lykkedes. Vi fik scoret tre mål og der kunne godt være kommet flere. Jeg kan ikke bede om mere'.

Ter Stegens reddede straffespark:
'Det er selvfølgelig meget vigtigt, for det kunne være blevet 1-1. Jeg mener det var afgørende, for at score tre mål mod Sevilla med den tid der var tilbage, er meget svært. Marc er en dygtig målmand, der er god til at tage straffespark'.

Piqués knæproblemer:
'Vi må vente og se. Vi ved mere i morgen. Det er ikke samme skade som før. Det er noget andet'.

Piqués 2-0 scoring i overtiden:
'Gerard spillede en flot kamp i dag. Han er en af lederne på holdet. Han forsvarede rigtig godt og er god til at gå med frem. Han scorede på et utroligt vigtigt tidspunkt, men det er ikke rimeligt at fremhæve en enkelt spiller, for hele holdet gjorde det fænomenalt'.

Kan Barca også komme tilbage mod PSG?
'2-0 er noget andet en 1-4, men vi indleder kampen for at vinde den og så må vi se hvordan det går. Hvis det ikke lykkes, må vi acceptere det og komme videre'.

.:FORSIDE:.