fbpx
Annonce

Koeman sendte signal til Umtiti og Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 01.08.21

// Umtiti // Collado // Martin Braithwaite


Træningskampen i går mod Stuttgart gav måske svar på nogle af sæsonstartens spørgsmål, for Koeman valgte at se helt bort fra Umtiti og Braithwaite. Det kan næsten kun være et signal om, at de ikke indgår i planerne.

Koeman kunne sagtens have fundet plads til at benytte Umtiti og Braithwaite i går mod Stuttgart, men det gjorde Barca-træneren ikke. Han lod dem begge sidde på bænken i samtlige 90 minutter.

Det havde ellers været oplagt at sende Umtiti på banen i anden halvleg, da Lenglet måtte udgå. Umtiti er venstrebenet ligesom Lenglet, men Koeman valgte at indskifte Araujo i stedet og lade Piqué tage den for ham uvante plads i det centrale forsvars venstre side. Araujo har kun trænet med få dage, mens Umtiti har været i gang tre uger, så Umtitis form kan ikke undgå at være bedre. Alligevel blev han fravalgt.

Når det gælder Braithwaite havde også være oplagt, at lade danskeren få det sidste kvarter, f.eks. som afløser for den unge Yusuf Demir der spillede hele kampen. Alba, Busquets og Araujo vendte tilbage samtidig med Braithwaite og de kom alle i aktion mod Stuttgart. Koeman kunne sagtens have givet danskeren de første minutter på sæsonen, hvis han ønskede at få ham i gang.

Det kan meget vel være, at Koeman ønskede at vise de to spillere, at de ikke har muligheden for at gøre sig gældende hos Barca denne sæson og at det derfor vil være bedst for dem, at finde sig en anden klub.

.:FORSIDE:.