fbpx
Annonce

Koeman rundede kamp nr. 50 på tilskuerpladserne...

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.05.21

© Getty Images
// Ronald Koeman

Med kampen mod Valencia i weekenden rundede Barcas træner Ronald Koeman 50 officielle kampe i spidsen for catalanerne siden han blev hentet tilbage til klubben sidste sommer. I de kampe har der både været op- og nedture.

Selvom Ronald Koeman havde karantæne mod Valencia, så ændrede det ikke på, at han stadig er cheftræner for holdet. Det var stadig ham som lagde taktikken og satte de store linjer for kampen inden opgøret. Dermed er han nu noteret for 50 officielle kampe, men han havde helt sikkert foretrukket at markere jubilæet ved at stå på sidelinjen og lede holdet, istedet for at se til fra tilskuerpladserne.

Indtil videre er det blevet til 34 kampe i La Liga, hvor der er fire tilbage i denne måned. Det også blevet til seks kampe i Copa del Rey, et trofæ som holdet vandt i april. Så er der også spillet to kampe i den spanske Supercup, hvor holdet nåede finalen, men tabte. I Champions League spillede Barca otte kampe i denne sæson indtil holdet blev slået ud i 1/8-finalerne.

I Koemans hidtidige 50 kampe for catalanerne som træner har der både været flere op- og nedture. Holdet lagde helt efter planen ud med to storsejre over Villarreal og Celta Vigo i de to første kampe i ligaen med overbevisende spil.

Men siden da ramte holdet en meget dårlig periode i efteråret, som fik titlen i La Liga til at se umulig ud, samtidig med Atlético Madrid dominerede og trak fra. I 2021 har Koeman dog fået spillerne oven på igen med flere flotte resultater, selvom der ind imellem også har været tvivlsomt spil i foråret også.

Koeman kom til Barca i en tid med historisk kaos på alle fronterr i klubben. Der skulle ryddes op i mange ting. Det må man sige, at Koeman har gjort med sin meget direkte og kontante stil. Den måde Koeman er på som person og som træner er spillerne meget glade for, fordi de ved præcis hvor de har ham.

Der har selvfølgelig også været dårlige ting ved Koeman, men han har indtil videre levet op til det han skulle. Han har forynget holdet med flere lovende talenter fra La Masia og udefra. Der er også kommet mere ro på i klubben, mens holdet har vundet Copa del Rey og stadig er i spil til det spanske mesterskab.

Uanset om Barca vinder mesterskabet eller ej, har det været en bedre sæson indtil videre i forhold til det man kunne forvente inden sæsonen gik i gang. Meget tyder på, at den hollandske Barca-legende også er træner for førsteholdet i næste sæson.

.:FORSIDE:.