fbpx
Annonce

Koeman raser: 'PSG viser mangel på respekt'

Anders Lang Jensen - 04.02.21

// PSG // Lionel Messi // Ronald Koeman


Rygterne omkring Messis fremtid er taget til i styrke, efter argentinerens kontrakt med Barca er lækket til pressen. Franske PSG snakker offentligt i medierne om Messi-interesse, og det er mangel på respekt mener Koeman.

Messis argentinske landsmand Angel Di Maria var den seneste fra PSG-lejren til offentligt at kommentere en mulig Messi-transfer til den franske hovedstad. Di Maria sagde til franske Canal+, at der er stor chance, for at Messi skifter til franskmændene. Endnu en handling fra PSG som Ronald Koeman er utilfreds med.

'I mine øjne er det mangel på respekt. Det er ikke respektfuldt at snakke så meget om en anden spiller, der stadigvæk er Barca-spiller. Det er en fejl at sige sådan nogle ting – det vil give noget ekstra til de kommende Champions League-kampe mod dem’, sagde Koeman efter sejren over Granada efter spørgsmål om PSG’s ageren i Messi-spekulationerne.

’Det er ikke fair. Det er respektløst overfor Barca at snakke om nogle andres spillere. PSG snakker for meget om Messi. Han spiller for Barca, og vi har et par kommende kampe imod netop dem’, sluttede Koeman.

.:FORSIDE:.