fbpx
Annonce

Koeman: 'Messi er helt frisk igen'

FCBARCELONA.DK - 26.01.21

// Rayo // Ronald Koeman


Ronald Koeman har holdt pressemøde op til pokalkampen i morgen aften mod Rayo Vallecano. Her forsikrede han om, at Messi er helt frisk igen, men Koeman ville ikke afsløre, om holdets anfører starter inde i opgøret.

Messis lårproblemer var det første der blev spurgt til på pressemødet i dag.

'Han har haft nogle problemer, men han har ikke været lang tid ude. Han er motiveret og frisk igen, uden problemer. Vi har brug for en Messi i form og på sit niveau for at vinde kampe. Han er vant til at vinde titler og ønsker at vinde alle kampe' svarede Koeman.

Her er hvad Barca-træneren ellers kommenterede.

Starter Messi inde mod Rayo?
'Vi taler om det i morgen, når jeg skal sætte holdet. Vi må vente til i morgen med at se'.

Hvorfor er Sergi Roberto ikke udtaget til kampen?
'Han mangler nogle træningsssamlinger for at være klar. Han har kun trænet med to gange. Det er muligt at han er med på søndag'.

Er Copa del Rey sæsonens bedste mulighed for en titel?
'Vi forsøger at kæmpe med om alle titler, men vi skal også være realistiske omkring Atléticos forspring og den form de er i. Så længe det er muligt, kæmper vi for det, men Copa del Rey er en kortere turnering med færre kampe og vi spiller for at vinde den'.

Bliver der sparet spillet mod Rayo?
'Det afhænger altid af spillerne. Hvis der er træthed , er der grund til at gøre det. Hvis ikke, kan vi stille et med et stærkt hold, for vi ønsker at komme videre. Vejen til at vinde noget er kortere'.

Hvad er forventningerne til Ilaix?
'Det vigtigste er, at han træner med førsteholdet, for at man kan se hans niveau og hvad der skal til, for at være med. Han er kun lige fyldt 18 år og det er vigtigt, at han føler at vi regner med ham. Hvis vi kan udtage ham, så gør vi. Han gør det godt og har en fremtid her'.

Påvirker Barcas økonomiske problemer spillerne?
'Alle hold har det hårdt økonomisk på grund af Covid og Barca mærker også manglen på turisme. Alle klubber oplever dårlige tal, ikke bare her, men jeg ser ikke at spillerne er påvirket af det. Vi har alle hjulpet klubben med en lønnedgang'.

.:FORSIDE:.