fbpx
Annonce

Koeman: 'Kun en sejr tæller mod Benfica'

FCBARCELONA.DK - 28.09.21

// Champions League // Ronald Koeman // Benfica

Ronad Koeman holdt efter tirsdagens træning pressemøde forud for onsdagens gruppekamp i Champions League på udebane mod Benfica. Her understregede han vigtigheden i, at man sejrer over portugiserne efter nederlaget til Bayern.

Læs Koemans udtalelser herunder:

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Benfica:
'Jeg ved ikke om Benfica er det mest formstærke hold i øjeblikket, men der er ingen tvivl om, at de er et meget stærkt hold. Jeg har selv være så heldig at opleve, hvor stor en klub der er tale om. Det bliver helt sikkert en flot kamp i morgen, hvor vi er tvunget til at få et godt resultat. Det bliver en interessant kamp'.

'Vi har selvfølgelig nærstuderet Benfica inden kampen og vi er opmærksomme på deres styrker og svagheder. Der er ingen tvivl om, at vi ønsker at have bolden så meget som muligt. De er meget hurtige og farlige på kontraangreb, så derfor skal vi være meget vågne, hvis vi mister bolden'.

Resultat:
'Det er selvfølgelig en vigtig kamp for os efter nederlaget til Bayern, men uanset resultatet bliver det ikke afgørende for vores muligheder for at gå videre fra gruppen. Intet vil være afgjort uanset hvad der sker. Det bliver en vanskelig kamp og vi skal være forberedt på, at de er meget stærke på hjemmebane. Den portugisiske mentalitet er at angribe'.

Ansu Fati:
'Han havde et perfekt comeback forleden mod Levante - det kunne jeg ikke have ønsket anderledes. Han spillede 15 minutter og scorede et flot mål. Vi må dog ikke glemme, at han har været ude i 10 måneder og kun lige har fået nogle få minutters spilletid'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Startopstilling:
'Jeg ved endnu ikke hvordan vi stiller op i morgen. VI skal selvfølgelig fokusere på de unge spillere og give dem spilletid, men det altgørende bliver den fysiske form på dagen og spillernes indstilling. Vi skal spille fem kampe på bare 12 dage og det er meget for hvilken som helst spiller. Vi skal se efter hvor vi har de mest friske ben'.

Luuk de Jong:
'Vi hentede Luuk i sidste øjeblik fordi vi havde en hel del angribere på skadeslisten. Jeg synes, at han giver os rigtig meget. Han er en anderledes angriber, som ikke er som den traditionelle angriber i Barca. Han spillede en god kamp forleden mod Levante og scorede et mål. Han er en god spiller at have i truppen og han kan hjælpe os når vi har brug for det'.

.:FORSIDE:.