fbpx
Annonce

Koeman: 'Jeg frygter ikke for min fremtid'

FCBARCELONA.DK - 19.09.21

© Getty Images
// Granada

Ronald Koeman har holdt pressemøde op til kampen i morgen aften mod Granada. Her blev han både spurgt om han frygter en fyring og om han fortryder at han tog trænerjobbet midt i en krisetid. Læs her hvad Koeman sagde.

Her er hvad Koeman udtalte:

Sidste sæsons nederlag mod Granada på Camp Nou:
'Jeg mener ikke Granada har ændret sig meget. Deres system med 4-3-3 er fysisk stærkt og deres spil er direkte, men vi spiller på hjemmebane med tilskuere på stadion og det gør kampen anderledes i forhold til sidste sæson'.

Der venter tre kampe på syv dage:
'Vi er i stand til at vinde dem alle, men de skal forberedes og spilles godt. Vi skal forsvare os godt'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kritik af indsatsen mod Bayern München:
'For lidt over en år siden tabte Barca med 2-8 med Messi, Suárez og Griezmann. Forleden sluttede vi kampen med unge spillere soom Balde, Gavi, Demir, Araujoo og Mingueza'.

Frygter Koeman en fyring:
'Det hele afhænger af resultaterne, for det handler om at vinde kampe og jeg tænker kun på næste kamp. Resten er ikke i mine hænder. Jeg ved at vi skal vinde, men jeg frygter ikke min fremtid. Jeg er rolig og tror på at vi vinder kampe. Det er klubben og præsidenten der beslutter'.

Fortryder Koeman at have taget trænerjobbet:
'Jeg fortryder ikke at være kommet. Det er en svær tid for mig, for klubben og for tilhængerne. Det vidste jeg, da jeg kom, men jeg havde ikke forventet de store økonomiske problemer'.

Hvem kan afløse Alba på venstre back:
'Vi har Balde, der spillede godt forleden, men vi har også Dest og Mingueza, men jeg foretrækker en venstrebenet back. Balde er ung og skal lære, men jeg er ikke bange for at bruge ham fra start'.

Starter Coutinho inde:
'Cou gjorde et godt indhop forleden og fik nogle minutter, men han er endnu ikke klar til 90 minutter'.

Hvornår kan Ansu Fati spille igen:
'Vi sætter ikke en dato på hans tilbagevenden, men han træner igen med holdet. Det kan være han vender tilbage om en uge eller ti dage'.

Hvorfor spiller Riqui Puig ikke mere:
'Riqui har mange aspekter i spillet han skal forbedre for at få spilletid. Forleden blev han sendt til opvarmning, men i stedet måtte vi sende en spiller ind for Alba. Riqui skal arbejde for at forbedre sit spil, som alle andre af de unge'

.:FORSIDE:.