fbpx
Annonce

Ronald Koeman indlagt med hjerteproblemer

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 05.05.20

© Getty Images
// Ronald Koeman

Ronald Koeman, der længe er blevet kædet sammen med FC Barcelona, blev søndag indlagt med hjerteproblemer. Den hollandske landstræner meldes nu i stabil tilstand på grund af et hurtigt indgreb.

Det kom som et chok for mange, da den hollandske nyhedsavis, De Telegraaf, søndag kunne fortælle, at Ronald Koeman var blevet indlagt med hjerteproblemer. Den 57-årige hollandske træner og tidligere Barca-legende modtog en hjertescanning og meldes nu i stabil tilstand, takket være den omgående behandling.

Koeman, der længe er blevet sat i forbindelse med en fremtid som Barca-træner, havde haft smerter i brystet og følt sig skidt tilpas efter en cykeltur. Han blev derfor hurtigt ekskorteret til et hospital i Amsterdam med ambulance, hvor specialister stod klar til at foretager et indgreb, der skulle forhindre en blodprop i hjertet, der kunne have vist sig fatal.

Træneren er efter alt at dømme i god behold igen, og meldingen gik senest på, at han højst sandsynligt ville blive udskrevet allerede mandag. Det er dog endnu uvist, hvorvidt træneren har forladt hospitalet.

.:FORSIDE:.