fbpx
Annonce

Koeman holdt vigtigt møde med den sportslige ledelse

FCBARCELONA.DK - 30.07.21

// Ronald Koeman


Rafael Yuste, Mateu Alemany og Ramon Planes har ansvaret for de ændringer der skal ske i Barcas trup og de er alle rejst med på træningslejren i Tyskland, hvor de i går holdt møde med Koeman om hvad der bør ske.

Der er stadig rigtig mange åbne spørgsmål i Barcas trup og derfor holdt vicepræsident Rafael Yuste, samt Mateu Alemany og Ramon Planes fra den sportslige ledelse i går møde med Ronald Koeman, hvor de gennemgik status på truppen.

Koeman har haft en række af sine spillere samlet en del dage efterhånden og især de unge fra B-holdet har han kunne danne sig et indtryk af. Det har het sikkert været drøftet på mødet, hvem af de unge fra B-holdet der eventuelt skal rykkes op på førsteholdet. Det kan f.eks. dreje sig om Balde, Demir og Collado.

Endnu mere presserende er det at tale om, hvem der skal sorteres fra truppen. Spillere som Umtiti, Pjanic og Coutinho indgår ikke i Koemans planer, men det kniber tydeligvis med at komme af med dem. Koeman har på mødet i går helt sikkert understreget hvem han mener der skal væk. Her kunne danske Martin Braithwaite godt være en af dem.

Koeman menes også at være blevet opdateret på situationen omkring Messi, der forventes at møde frem i starten af næste uge for at indlede den nye sæson.

Koeman ønsker angiveligt også et par forstærkninger mere og måske man i går drøftede hvilke muligheder der er på markedet lige nu. Spørgsmålet er så om Barca har råd til flere nye spillere.

Der er to uger til at La Liga starter og derfor begynder det at haste, hvis Koeman skal have truppen på plads når det går løs. Transfervinduet lukker dog først med udgangen af august og der er tradition for aktivitet lige til det sidste og sådan bliver nok også denne gang.

.:FORSIDE:.