fbpx
Annonce

Koeman holder kortene tæt til kroppen

FCBARCELONA.DK - 17.01.21

© Getty Images
// Supercup // Ronald Koeman

Ronald Koeman er endnu ikke kommet med navnene på de spillere der skal udgøre truppen til aftenens Supercup finale mod Bilbao og det er usædvanligt. Det bliver nok først en time før kampstart at det sker.

Normalt når Barca træner om formiddagen inden en sen aftenkamp i vente, plejer Koeman at udtage sig trup straks efter træningen, men sådan er det ikke i dag. Holdet trænede i formiddags på Estadio La Cartujo, men siden har der været tavshed fra Barca-træneren.

Dermed afviger han fra den måde han normalt gør tingene på og det er der helt sikkert en årsag til. Han ønsker sandsynligvis at holde kortene tæt til kroppen til sidste øjeblik, hvilket er en time inden kampstart, hvor startopstillingen skal offentliggøres.

Her skal Koeman også fortælle hvem der sidder på bænken og dermed kender man navnene på samtlige spillere i aftenens trup.

Mest spænding er der om Leo Messi, der ikke kunne være med i semifinalen i onsdags på grund af lårproblemer. Alt tyder dog på at argentineren udtages, men det er altså ikke 100% sikkert endnu.

Koeman har 19 disponible førsteholdsspilllere inklusiv Messi. Her er Matheus Fernandes nok eneste usikre kort, for Ter Stegen, Neto, Dest, Lenglet, Umtiti, Araujo, Alba, Junior, Busquets, De Jong, Pjanic, Puig, Pedri, Trincao, Messi, Dembélé, Griezmann og Braithwaite er sikre på at bliver udtaget.

Spørgsmålet er så hvem der kommer med fra B-holdet. Iñaki Peña og Mingueza må anses for sikre valg, mens der er mere spænding om Konrad og Ilaix.

Truppen og startopstillingen forventes at blive offentliggjort lidt før kl. 20 og vil straks kunne ses her på fcbarcelona.dk.

Supercup finalen spilles kl. 21.00 og kan ses på 6'eren.

.:FORSIDE:.